12/17/09

Tak for i år.....

Kære forældre og korelever......

Calle og jeg vil hermed gerne sige tusind tak for den flotte indsats i forbindelse med både Luciaoptogene rundt om på plejehjemmene og i forbindelse med Luciakoncerten den 14. december. Det var en særdeles god koncert med fantastisk opbakning og herlige, glade, fokuserede og aktive musikalske korelever.

Der skal herfra også lyde en ekstra stor tak til alle jer forældre for strygning af kjoler, bagning af brød og hjælp i forbindelse med koncerten og optogene. Uden jeres hjælp ville det aldrig gå!!!

Vi slutter skoleåret af med et par små koncertopgaver. Lillekor skal synge "Marias drengebarn" på tirsdag under den fælles skolegudstjeneste, og begge korene skal også synge ved den fælles afslutning i festsalen kl. 11.00. Her skal vi synge "Forventning". Begge numre er helt kendte for korene. Husk at have hvid trøje og cowboybukser eller nederdel.

På grund af musik og korleder kursus i begyndelsen af januar starter Lille kor først op igen fredag den 15.januar og Store kor starter mandag den 18. januar.

Vi vil gerne takke for det gode samarbejde vi har haft med jer alle i det forløbne år, og glæder os til at fortsætte det i 2010, hvor Lillekor bl.a. skal på korstævne den 6. marts.

Vi ønsker jer alle  en rigtig glædelig jul og godt nytår.....

Calle og Vibeke 

12/14/09

Lucia 2009

Traditionen tro går skolen Luciakor en tur gennem skolen om morgenen på Luciadagen - i år blev det den 14. decdember pga af weekenden. Der blev afholdt en lille koncert til ære for alle skolens elever. En dejlig og hyggelig tradition.

Om aftenen blev der også traditionen tro holdt en Luciakoncert hvor både store og lillekor deltog (samlet set stadig Danmarks største børnekor). Og som sædvanlig med god opbakning fra forældre og andre pårørende.

Der blev denne aften også taget lidt afsked med Calle, der har været med koret i rigtig mange år, idet han jo går på pension pr 1. februar. Calle følger dog koret skoleåret ud, og så må vi jo se hvad vi så gør.... Koret overrakte Calle en kurv med lækkerier.