09/01/09

Omkring år 1900

? et tværfagligt forløb i dansk, historie, kristendom, matematik, håndarbejde og musik.

 

Fjerde årgang har arbejdet tværfagligt med tiden omkring år 1900 med udgangspunkt i lærebogsmaterialet: ?Der var forskel på folk?. Her har de set billeder, samt læst erindringer af både rige og fattige børn og fået et indblik i livsforholdene for børn og voksne i et samfund opdelt i herrremænd, gårdejere og daglejere samt handelsfolk. Eleverne har været på museet og set ting, tøj og navneklude fra gamle dage. De har lært om symboler i kristendom og har i håndarbejde skullet sy deres egne navneklude anno 2009. I dansk har de bl.a. skullet skrive egne erindringer og fortælle om én af deres tipoldeforældre.

 

Forløbet sluttede med en skoledag som i gamle dage på Hodde Gl. Skole, hvor alle var passende klædt og renvaskede til lejligheden. Her skulle de læse om Tudemarie, overhøres i vers og synge: I østen stiger solen op, Jyllande mellem tvende have og Ole sad på en knold og sang. I matematik blev regnestykkerne dikteret af lærerinden, så de kunne skrives på tavle med griffel. En festlig dag helt uden brug af spanskrøret; overhøringerne gik som de skulle, eleverne artede sig,  og frikvarterne med lege fra gamle dage var ganske fornøielige.
Navnekludene anno år 2009 vil kunne ses på Varde Museum i uge 42.

12/08/08

Engelsk Musical

06/11/08

4.b tog på teambuildingstur

4.b mødte mandag d. 2 juni op til det de troede skulle være en helt almindelig skoledag.Til deres store overraskelse måtte de erkende at dette ikke var tilfældet. I elevernes musiktime overraskede jeg børnene med en noget uventet besked. Budskabet var, at de resterende undervisningstimer var suspenderet, fordi de skulle på tur, og først kom hjem tirsdag middag. De fik også at vide, at alting var planlagt, og at deres forældre havde pakket og afleveret al deres bagage.Reaktionen var noget forskellig, men efterhånden som det største chok fik lagt sig begyndte brikkerne pludselig at falde på plads for eleverne, bl.a. hvorfor der pludselig manglede tøj i skabet, eller soveposer var blevet fundet frem, og hvorfor eleverne absolut skulle tage i skole i noget bestemt tøj eller sko.

 

Vi gik ned og tog med Vestbanen til Vrøgum, hvor vi én og én begyndte at gå de 7 km. mod Blochsgård.Arrangementet bestod af samarbejdsøvelser med små gruppeaktiviteter, der krævede enighed og hensyntagen. Det var i høj grad en øvelse i at lytte og tage hensyn til hinanden. Vi havde også fået en teambuildinginstruktør til at lave et orienteringsløb på 4 km., hvor eleverne ved hjælp af kort skulle finde rundt i området og bl.a. klatre over en sø. Det krævede overvindelse at kravle væk fra træet og stole på at linen holdt dem fast. Det blev en fantastisk god og lærerig tur for børnene, som de nok ikke glemmer foreløbig. For os lærere har det været dejligt at opleve børnene på en anden måde end i undervisningssituationen. Børnene fortjener ros for, at de med gå-på mod og godt humør deltog i alle aktiviteter. Selv på spadsereturen til og fra Blochsgård var de bare rigtig seje. Turen blev arrangeret af matematiklærer Sinne Rasmussen, engelsklærer Fie Aggerholm Jensen og undertegnede i samarbejde med klasseforældrerådet, for at give børnene i 4.b en velfortjent og oplevelsesrig tur.Tak til forældrene i 4.b, at I var med på ideen om at overraske børnene, og dermed give dem en oplevelse de sent vil glemme.

 

Jette LübkerKlasselærer

 

Teambuilding for 4. b i Blochsgård

02/08/08

Strikkeprojekt


4. klasse har arbejdet med at strikke. Det kom der et spændende projekt ud af.

Læs brevet til forældrene her

 

12/10/07

Grønland

4. b og c har i en periode arbejdet med Grønland som enme. Det har resulteret i at der blevet lavet tupilaker og 3d- kort over Grønland.

06/21/06

Udflugtsdag for 4.a og 4.b

Mandag den 19. juni var 4.a og 4.b på udflugt sammen. Turen gik på gåben med trækvogn, ud til det grønne område bag ved Smørhullet. Vejret var herligt og humøret højt. Der blev lavet bål, pileflet og afholdt diverse konkurrencer. Senere tilberedte vi snobrød, pølser og popcorn over ilden, mens vi hyggede os i hinandens selskab.

Tak for et godt skoleår.....

 

Hilsen

Klasselærerne

ERROR: Content Element type "tiny_gallery_pi1" has no rendering definition!

03/27/06

Åbent hus om Grønland i 4. årgang 2006

I eftermiddags blev der afholdt åbent hus for forældre, søskende og andre interesserede i 4. årgang.

Man var inviteret til at se hvad 4.a, 4.b og 4.c i de seneste uger på mange forskellige måder har fået ud af at arbejde med Grønland.

For 3 uger siden besøgte Per Vestergaard, tidligere lærer på Brorsonskolen, klassen for at fortælle om sine 5 år på Grønland. Derudover har der været afholdt en temauge, hvor eleverne har arbejdet projektorienteret i mange forskellige værksteder, for at skaffe sig ny viden.

Der var ved åbent hus arangementet mulighed for at se en dramatisering af Hans Egedes færd på Grønland for at gøre dem kristne. Der var modeller af Grøndlandske landskaber og fangstpladser. I sløjd var der blevet fremstillet modeller af hundeslæder og lavet forskellige fangstredskaber. I håndarbejde var der lavet meget flotte broderier

Der blev også serveret "narhvaltænder". Det er småkager lavet efter en grøndlandsk opskrift (smagte nærmest som vaniliekranse :).

Derudover havde forældrene medbragt hjemmbag, som var med til at gøre eftermiddagen hyggelig.

 

02/12/06

Den Blå Kugle 3

4. klasserne på Brorsonskolen har evalueret projektet "Den Blå Kugle". Vi har plukket lidt i dem, og samlet et repræsentativt udsnit at besvarelserne.

Den Blå Kugle - en evaluering

02/09/06

Den Blå Kugle

Under stort fremmøde fra forældre og andre blev musikskolens Kreaktiv-uge arrangement "Den blå Kugle" afviket i Vardehallen. Der kunne kun være 100 inde ad gangen, så der blev kø ved indgangen.

Den blå Kugle, et stort scenarie inspireret af Otto Frellos billeder, og vist i en forfalden Vardehal, somvar genetableret til lejligheden. Under ledelse af musikprofessor Mogens Christensen. Den nedlagte Vardehal var valgt som stedet ud fra at Frellos billeder ofte viser det forfald der er i vores samfund.

I en kombination af enkle opstillinger på en scene og projektioner af forskellige Frello-billeder, sammen med børnenenes optræden, Esbjerg Kommerorkesters ledsagende musik, der var komponeret af børnene blev de mange tilskuere vidne til at børn kan kæde musik og billeder sammen i en større enhed. Fra Brorsosnkolen deltog 4.a+b.

Et rigtig flot arrangment.

 

 

11/20/05

Kaskelotternes sang

4.B har læst ?Kaskelotternes sang? og har bearbejdet bogen ved at skrive forskellige tekster.

Her er et lille udsnit

11/07/05

Halloween 4 årgang

Webredaktionen er kommet i besiddelse af billeder fra en hekse og troldekomsammen i 4. årgang. En ikke helt ufarlig affære, hvor både gamle hekse og spøgelser mødtes med meget yngre af slagsen.

Der blev brygget mange spind sammen den aften.

05/18/05

Store filtdag

Ved den sidste fagdag i april, havde 4. klasse fagdag i håndarbejde. Der skulles laves filt, og efterfølgende skulle børnenes kreative evner udfordres ved at der skulle laves et produkt, hvor filten blev brugt. Som det kan ses af billederne herunder, så var kreativiteten stor.

 

 

Til toppen

04/22/05

4.a i Lottes sommerhus

Lørdag, den 16. april var 4. A og deres forældre på tur til Henne Mølleå. Vi besøgte klassens gode fe - Lotte Bülow. Vi har besøgt Lotte mange gange. Senest i september, hvor vi havde en dag under temaet "At sanse i naturen". Under vinterstormen var en del af Lottes grund blevet "oversvømmet" med affald fra stranden. Det synes vi i 4. A var meget synd for Lotte, så vi besluttede, at vi ville give hende et "gavekort" på en oprydning.

 

Vi havde en dejlig dag, hvor vi sled i det men også nød solen, varme pølser og kolde sodavand. (EB)