Brorsonskolen har ikke 10. klasse mere. Fra 1.8.2011 samles alle 10. klasser i kommunen på Campus.

Se nedenfor

10/21/10

10. klasse


klik for information

04/19/06

10. klasse i Prag april 2006

I perioden 2. ? 7. april var 10. klasse på studietur til Tjekkiet. Da vi tog af sted søndag d. 2. april ved 15- tiden, var det med en smule bange anelser i betragtning af de mange rygter om oversvømmelser vi havde lagt øre til ugen forud.

Da vi nåede til Tjekkiet, var det da også tydeligt for os at flere landområder var blevet angrebet af store vandmængder. Dette betød blandt andet at vi kun fik set en del af den tidligere tyske koncentrationslejr, Theresienstadt. Resten var umuligt at komme frem til på grund af oversvømmelse. Ligeledes gjorde store vandmængder og kraftig strøm det umuligt at gennemføre den planlagte gummiflådesejlads. I stedet blev vi kørt til et skiområde hvor en del elever fik afprøvet skiløbets udfordringer for første gang.

Udfordringer fik klassen også i rigt mål da det gjaldt klippeklatring og rappeling. Her var der flere af eleverne der fik overskredet grænsen for hvad de selv troede muligt at turde give sig i kast med.

Fysiske udfordringer var der også nok af på mountainbiketuren. Selv med 21 gear på cyklen måtte flere overgive sig på de stejle stigninger og trække cyklen op.

Efter de fysiske aktiviteter sluttede turen af i Tjekkiets smukke hovedstad, Prag. Desværre valgte en del elever at bruge tiden i Prag på ?Det gule Marked?, hvor de investerede i billige kopier af ellers dyre og kendte mærkevarer. Spørgsmålet er så om disse kopier stadig er intakte og funktionsduelige. Skulle nogle af disse elever have fortrudt at de ikke brugte tiden på at få set lidt af Prag, kan det kun anbefales at de ved en senere lejlighed aflægger byen et besøg. Alt i alt må det siges at vi havde en virkelig god tur til Tjekkiet, og at turen givet kommer til at stå som en rigtig god afslutning på dette skoleår for eleverne i 10. klasse. (PH)

ERROR: Content Element type "tiny_gallery_pi1" has no rendering definition!

10/03/05

10. i bopraktik på Samsø

I uge 39 var 10. klasse i bopraktik på Samsø. Opgaven var at eleverne i grupper af 4-5 elever skulle bo i campinghytter. Hver gruppe skulle sørge for madindkøb, madlavning og oprydning/rengøring i deres hytte. Herudover skulle hver elev sørge for at komme op om morgenen så han/hun kunne møde rettidigt på arbejde på den praktikplads vedkommende forlods havde fundet frem til.

Første del af opgaven lykkedes kun til dels idet enkelte elever undervejs indlemmede sig i andre grupper. Anden del lykkedes, når bortses fra tre elever der sov over sig, absolut tilfredsstillende. Alt i alt må bopraktikopholdet siges at have været en succes. Alle eleverne oplevede og tog ansvaret på sig at passe arbejdet på deres praktiksted. Også opgaven at skulle sørge for sig selv påtog de sig, og mange oplevede givetvis at tingene derhjemme under mors og fars beskyttende vinger er ulig lettere.  (PH) 

 

08/15/05

10. klasses teambuildingtur.

 

Torsdag d. 11. og fredag d. 12. august var 10. klasse på teambuildingtur med det formål at ryste eleverne, som er sammenbragt fra skolens egne tre niendeklasser fra sidste år plus tre elever der er kommet til udefra, sammen og lære dem at acceptere hinandens forskellighed og at respektere hinanden.

Eleverne blev torsdag morgen sendt af sted holdvis på cykel på et postløb hvor forskellige opgaver skulle løses. Sidste post var bestemmelsesstedet hos Sven E. Andersen som venligst havde stillet sin grund til rådighed. Efter at have fortæret den medbragte madpakke blev eleverne udsat for en række teambuildingøvelser. På trods af det dårlige vejr ? det støvregnede stort set hele tiden ? begav eleverne i lag med øvelserne med den rigtige positive indstilling og med højt humør. Det var helt tydeligt at klassens elever morede sig kosteligt og havde det hyggeligt med hinanden, så det virkede som om øvelserne havde den tilsigtede effekt.

Så var det tid til at få sat teltene op, hvorefter eleverne gik i gang med at forberede aftensmaden ? foliemiks, som blev færdiglavet over bål, hvilket også var tilfældet med desserten, banansplit. Efter fortæringen af det herlige måltid var der fælles hygge omkring bålet inden klassen tørnede ind.

Næste morgen blev endnu et par teambuildingøvelser gennemført inden klassen satte kursen hjemefter efter en fabelagtig god og oplevelsesfyldt tur.

For lærerne at se havde turen den tilsigtede effekt, således at 10. klasses elever nu har den rette teamspirit.  (PH)

 

05/10/05

10. klasse næste skoleår (2005-06)

Her følger en orienterende skrivelse til næste skoleårs 10. klasseelever og deres forældre.

Læs den her og få et indtryk af hvad 10. klasse er for noget

 

Teamspirrittur

04/21/05

10. klasse i Prag

I dagene 10. ? 15. april var 10. klasse på studietur til Tjekkiet. En superoplevelse med udfordrende <?xml:namespace prefix = v ns = "urn:schemas-microsoft-com:vml" /> <?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" />aktiviteter som fx klippeklatring, rapelling, mountainbikecykling i bjergterræn og gummiflådesejlads. Flere elever fik her prøvet deres grænser af, og for nogles vedkommende endda forrykket disse grænser. Der var dog også kulturelle ting på programmet. Klassen besøgte kz-lejren Theresienstadt og blev her sat i den næsten andægtige stemning som et sådan besøg altid afstedkommer. Selvfølgelig blev hovedstaden Prag også besøgt. ?Den gyldne stad? var en imponerende oplevelse. Alt i alt må det siges at klassen på studieturen har fået en oplevelse for livet.

04/21/05

Flere billeder fra Prag