05/12/09

Forårskoncert og udstilling


Se billeder fra aftenen herunder

Her til aften blev årets kreative aften afviklet. Ved et meget velbesøgt arrangement viste eleverne fra 1. - 7. klasse, hvad de har lært i årets løb i musikundervisningen. Samtidig havde mange af klasserne lavet forskellige ting i billedkunst, håndarbejde og sløjd som blev udstillet i skolens foyer. Sammen med de kreative produkter var der også udstilling af børnestavningsskriverier og andre emnearbejder.

Det blev igen en succesrig aften. Den rytmiske musik gik igen i mange af aftenens indslag, hvor store murerbaljer gav en god bund til rytmen i musikken. Der blev sunget, rappet og danset af hjertens lyst, og elevernes fantasi fejlede ikke noget, når der skulle laves tekster og findes på en påklædning der matchede.

Klarinet og tværfløjtespil, basguitarer og trommesoloer blev præsenteret for publikum i en god blanding af forskellige musikalske genrer. Dejligt at se den energi der befinder sig i den rytmiske musik når den kommer til udtryk gennem elevernes udfoldelser.

7. klasse a havde sammen med deres forældre stået for kagebagningen og det blev blev solgt til fordel for deres afslutningstur.

Koncerten blev igen i år afviklet som en walk in- walk out-koncert. Et koncept som har vist sin bæredygtighed og som giver plads til at elevudstillingen også kan ses og opleves.

En stor tak skal herfra lyde til alle involverede lærere og elever for en stor indsats for at det skulle blive en vellykket aften. ON